10 Tipps gegen Jetlag Titelbild

Udlejningsbil under ferien: En biludlejningsguide

Hvis man ikke »bare« vil tilbringe sin velfortjente ferie ved at ligge på stranden, men også gerne vil udforske regionen lidt, kommer man ofte ikke uden om en udlejningsbil under ferien. Uanset om det er lange roadtrips gennem landet eller korte opdagelsesture i det omkringliggende område - er det helt nemt at finde en passende udlejningsbil under ferien hvis bare man følger et par enkle tips. Hvad du bør vide om biludlejning, hvor de skjulte omkostningsfælder gemmer sig, og hvordan du bedst forsikrer dig, får du at vide nu!

Indhold

  1. Tip nr. 1: Vær informeret om feriemålet
  2. Tip nr. 2: Beregn budgettet
  3. Tip nr. 3: Den rigtige model
  4. Fælder ved leje af udlejningsbiler i udlandet
  5. Tips når uheldet er ude: Hvad skal der gøres ved ulykker & co.?
  6. Udlejningsbil under ferien i corona-tiden
  7. Aflevering af ferie-udlejningsbilen

1. Tip til udlejningsbil under ferien: Vær informeret om feriemålet

Før du lejer en bil og indleder din ferie, bør du informere dig om visse ting vedr. dit feriemål. Det er for eksempel vigtigt at vide, om du overhovedet må køre med udlejningsbilen under din feriei det pågældende feriemål, eller om du alternativt bliver nødt til at have et internationalt kørekort på dig. I EU-landene er dit nationale kørekort tilstrækkeligt til ture med en udlejningsbil. I nogle ikke-europæiske lande er det derimod en pligt eller i det mindste anbefalelsesværdigt at medbringe et internationalt tillægsdokument. Ud over kørekortreglerne gælder, afhængigt af rejsemålet, andre trafikregler og forskellige andre retningslinjer for kørsel af en udlejningsbil - også på ferie.

Ved længere roadtrips gennem forskellige lande skal du desuden være særlig godt informeret på forhånd. Nogle udlejningsbureauer og også lande forbyder kørsel over grænser med udlejningsbilen. I dette tilfælde skal der lejes en ny udlejningsbil og den forrige afleveres før grænsen krydses. Ved udlejningsbureauer, der tillader kørsel over grænser, skal du angive dette allerede ved reservationen af ferieudlejningsbilen. Så er du altid på den sikre side.

2. Tip til udlejningsbil under ferien: Beregn budgettet

Afhængigt af udlejningsbil-modellen, udbyderen og lejeperioden, kan priserne variere betydeligt. En prissammenligning af udlejningsbiler giver et første fingerpeg om størrelsen af budgettet, som du skal regne med i sidste ende. I mange tilfælde kan man ved online-reservationer drage fordel af specialtilbud eller prisbesparelser, som derved kan gøre en udlejningsbil under ferien betydeligt billigere.

Udgifterne til en ferie-udlejningsbil afhænger blandt andet af køretøjsklassen. En fiks lille bil er oftest det billigste, en åben sportsvogn til solrige ture langs kysten er tilsvarende dyrere. Også ekstrafunktioner, som for eksempel en integreret GPS, får ofte prisen på din udlejningsbil i udlandet til at stige betydeligt. Vær i den forbindelse også opmærksom på, hvilke funktioner, du nu også virkeligt har brug for i din ferie-udlejningsbil og hvilke ikke.

Udlejningsbiler overdrages som regel med en fuld tank. Afhængigt af udbyderen betaler du enten udgangstankpåfyldningen og kan bare aflevere udlejningsbilen igen efter din ferie hos biludlejningsbureauet. Eller udbyderen holder fast ved, at bilen afleveres igen i samme tilstand som ved overdragelsen.

Afhængigt af brændstofsforbruget hos din udlejningsbil under ferien vil dette også have indflydelse på dine udgifter under rejsen. Hos nogle udbydere kan antal kørte kilometer sætte deres tydelige præg på udlejningsbil-prisen. Dette bør du hellere spørge ind til forud og medregne i prisen. Til de allerede nævnte udgifter kommer desuden evt. sikkerhedsgebyrer, beløb til chauffør nr. 2 eller udgifter til relevante udlejningsbil-forsikringer.

3. Tip til udlejningsbil under ferien: Den rigtige model

Hvilken form for udlejningsbil, du kommer til at leje, afhænger af mange faktorer. Noget temmelig ufleksibelt og dermed et vigtigt kriterie er naturligvis antallet af personer. Rejser du alene eller som er par behøver du for det meste kun en lille køretøjsmodel. En familie med børn bør derimod leje en van eller en større udlejningsbil i udlandet. Men også mængden af bagage er en faktor, som ikke bør overses, hvis du kører fra A til B med en udlejningsbil under ferien. For naturligvis skal al bagagen kunne være i bilens bagagerum.

Desuden skal du forud beslutte dig, om du vil have manuelt eller automatgear. Særligt i bjergegne kan en udlejningsbil med manuelt gear blive noget af en udfordring. Så hvis du ikke er så glad for at køre op ad bjerge, bør du hellere leje en automatik-udlejningsbil i udlandet. Hvis du kører off-road, bør du i alle tilfælde meddele dette til udlejningsbureauet og leje en tilsvarende udlejningsbil. Ved et uegnet køretøj kan kørsel i terræn hurtigt føre til skader på undervognen, som du i sidste ende kommer til at stå til ansvar for.

Tip: Har du altid alt for meget bagage med? Så bør du kaste et blik på vores 10 Tips til plads i kufferten.

10 Tipps gegen Jetlag Titelbild

Fælder ved leje af udlejningsbiler i udlandet

  1. En billig udlejningsbil er ikke altid en god udlejningsbil
    Billigere er ikke altid det bedste. Netop for en udlejningsbil under ferien bør du altså være opmærksom på en god balance mellem en billig pris og god kvalitet. Et tilsyneladende billigt udlejningsbil-tilbud fra et billigt udlejningsbureau kan hurtigt føre til uventede omkostningsfælder, f.eks. gennem ekstra gebyrer for antal kørte kilometer. Du bør i forbindelse med udlejningsbil-tilbud altså altid være ekstra opmærksom på, hvordan prisen er sat sammen, og hvilke udgifter, der muligvis kommer til efterfølgende. Det kan være en god hjælp at gå ind på kundebedømmelserne på websteder for udlejningsbil-prissammenligninger.

  2. Seriøse udlejningsbureauer – betal hellere lidt mere
    Du er usikker på, om top-udlejningsbil-tilbuddet hos det lille lokale udlejningsbureau er seriøst? Gå hellere i tvivlstilfælde til kendte, internationale udbydere, for ikke at løbe nogen risiko. Til sådanne internationale udlejningsbureauer hører f.eks. Avis, Enterprise, Europcar eller Hertz. Her kan du være sikker på at få seriøse og rigtigt gode udlejningsbil-tilbud. På den måde løber du ingen risiko for, at du på ankomstdagen alligevel pludseligt står uden udlejningsbil under ferien. Denne sorgløshed retfærdiggør da også den ofte noget højere pris.

  3. Foruds-check ved afhentningen af udlejningsbilen
    Når du har reserveret din udlejningsbil til ferien og er ankommet til rejsemålet, bør du som det allerførste kontrollere tilstanden på udlejningsbilen. Ridser, buler eller fejlfunktioner skal meddeles til udlejningsbureauet allerede før den første tur, og noteres efter reglerne. Hvis du ikke gør dette, risikerer du, at udlejeren lader dig stå til ansvar for disse skader, da det ikke kan bevises, at du ikke var skyldig. Dette fører til udgifter, der kunne have været undgået, og som unødvendigt mindsker dit økonomiske råderum på ferien. Planlæg derfor hellere et par ekstra minutter før du kører afsted.

Tips når uheldet er ude: Hvad skal der gøres ved ulykker & Co.?

Også med en ferie-udlejningsbil er man desværre ikke automatisk beskyttet mod ulykker. Et øjebliks uopmærksomhed, medtrafikanternes anderledes kørestil eller forkert vurderede køretøjsmål kan hurtigt føre til mindre eller større skader på udlejningsbilen.

  1. Fuld kaskoforsikring & udlejningsbil-ansvarsforsikring
    Med en forud indgået fuld kaskoforsikring er du beskyttet mod selvforskyldte skader. Derudover bør du indgå en udlejningsbil-ansvarsforsikring, som dækker skader på genstande og personer. På denne måde kan du helt afslappet nyde tiden i din udlejningsbil under ferien.

  2. Hav vigtige numre ved hånden
    For at kunne reagere hurtigt ved nødstilfælde bør du altid have de indlandske nødtelefonnumre parat. Informer dig helst i forvejen og medbring en liste over de vigtigste numre, som f.eks. ADAC, politi- og nødhjælpstjeneste nødtelefonnumre i din ferieudlejningsbil eller tegnebog. Også nummeret på udlejningsbureauet bør du altid have på dig. Dette opbevarer du bedst uden for udlejningsbilen, så du også kan kontakte dit udlejningsbureau hurtigst muligt i tilfælde af biltyveri.

  3. 3. Når uheldet er ude
    Hvis du faktisk har en ulykke med din udlejningsbil under ferien, skal du naturligvis først sikre ulykkesstedet, give førstehjælp afhængig af ulykkesniveauet og informere de relevante myndigheder såsom nødhjælpstjenester og politiet. Men selv i tilfælde af ulykker uden personskade eller andre involverede køretøjer skal politiet straks underrettes - uanset hvor lille skaden er. For selv i tilfælde med små ulykker med din udlejningsbil under ferien har du brug for en ulykkesrapport for at sikre, at din udlejningsbilforsikring træder i kraft. Det er ligeledes en pligt at ringe til dit udlejningsbureau. På denne måde kan du øjeblikkeligt rapportere den forekommende skade og i en nødsituation modtage en erstatningsudlejningsbil.

  4. Dokumenter køretøjstilstanden for din udlejningsbil
    I tilfælde af en ulykke med din udlejningsbil under ferien er det meget vigtigt at du dokumenterer skaderne. Det nemmeste er at gøre dette vha. din smartphone eller et andet kamera. Det er dog vigtigt, at du ikke kun fotograferer de beskadigede dele på udlejningsbilen, men også hele bilen. På denne måde kan du være sikker på, at det udenlandske udlejningsbureau ikke debiterer dig for yderligere skader, som du ikke er ansvarlig for.

Udlejningsbil under ferien i corona-tiden

At rejse i 2020 er ikke altid ukompliceret grundet corona-virussen. Hvis din rejse må aflyses med kort varsel, tilbyder mange udlejningsbureauer gratis annulleringer op til 24 timer før lejeperiodens start. Om dit valgte udlejningsbureau tilbyder denne service bør dog undersøges i forvejen. Derudover har mange udbydere endnu en gang styrket deres hygiejne-retningslinjer og sikrer, at afhentningssteder og udlejningsbil rengøres regelmæssigt. Således kan du på trods af covid-19-pandemien uden tøven starte din udlejningsbil under ferien!

Tip: For at føle dig endnu mere sikker kan du bruge en lille desinfektionsspray til at desinficere overfladen, for at rengøre rattet og beslagene. Mange medbringer sådan en på ferie alligevel, så den ikke gør bagagen unødigt tungere.

Aflevering af ferie-udlejningsbilen

Før man får set sig om, er ferien forbi igen. For udlejningsbil-brugere betyder dette, at udlejningsbilen skal leveres tilbage på det rette tidspunkt for at undgå yderligere omkostninger. Hvid du overskrider lejeperioden, kommer du til at betale for en ekstra dags leje af udlejningsbilen. Derudover kan den forsikring, du har tegnet, ikke længere være gældende, hvilket hurtigt kan blive dyrt i tilfælde af en ulykke.

Før afleveringen af din udlejningsbil under ferien bør du gøre følgende ting:

  • Fjern groft snavs inde i udlejningsbilens kabine
  • Noter kilometerstanden
  • Fyld tanken alt efter lejekontrakten
  • For at være på den sikre side skal du dokumentere køretøjets tilstand med fotos

Når du har afleveret udlejningsbilen, bør du få bekræftet dette skriftligt af udlejningsbureauet, således at du efterfølgende uden betænkeligheder kan begive dig på hjemrejsen.

Leje af bil i udlandet? Takket være de tips, der er gengivet her, skulle dette ikke længere være et problem for dig. Du kan roligt parkere din bil sikkert på en af vores Easy Airport Parking Lokaliteter, reservere en udlejningsbil i rejselandet, og nyde din velfortjente ferie!